Fresiahaven 1

Fresiahaven 1

Kunne du tænke dig dit eget lille åndehul, hvor du kan koble af fra hverdagen og nyde livet i grønne omgivelser? Så er denne charmerende kolonihave måske lige noget for dig!

Haven er på 295 m² og er særdeles velplejet og med mange gode sunde planter. 

Huset er på 29 m² og er blevet renoveret inde og ude i 2020/2022.

I forbindelse med huset, er der en dejlig åben overdækket terrasse på 12 m². Der er desuden et skur på 1,8 m², et drivhus på 8 m² samt en træterrasse på 6 m² samt et par fliseterrasser. 

Huset har fået indlagt strøm i 2022 og er udstyret med en nyere varmepumpe, Metro vandvarmer og 5G modem til mobilt bredbånd. Der er SikkertHjem alarmsystem med udendørs sirene samt videoovervågning. Desuden er der en robotplæneklipper, der kører rundt og sørger for at holde plænen nyklippet.

I køkkenet er der køle/fryseskab, nyere keramisk komfur, Ninja airfryer, kogekande og kaffemaskine samt flere husholdningsapparater. 

Soveværelse med 3/4 seng, garderobeskab, kommode samt en håndvask, og et lille toiletrum med et campingtoilet.

Kolonihaven ligger tæt på fælleshus og fælles toilet. 

Man må overnatte i haven fra april til november, samt jul og nytår og andre helligdage. 

Bemærk, at der er bopælspligt i Herning Kommune.

Den halvårlige haveleje udgør kr. 1.121 incl. vand og opkræves 1. januar og 1. juli. Der er et indmeldelsesgebyr til foreningen er kr. 1.000.

Gør en god handel inden havesæsonen slutter!

Vurderet til kr. 242.027,79 incl. løsøre.

Salgspris kr. 169.000 (kan forhandles ved hurtig overtagelse – kun seriøse henvendelser).  Henvendelse: Solveig Andersen, Tlf. 27 57 10 20